Regionals igennem atletens øjne

Posted by admin on maj 30, 2013  /   Posted in Ikke kategoriseret

Regionals igennem atletens øjne

Europamesterskabet i CrossFit er overstået.

Det blev til en 4. plads til Team Spartan Mentality – den bedste danske placering, men desværre lige uden for top 3, som ville have betydet kvalifikation til VM i USA.
Sveina, der deltog som individuel atlet, sluttede som nr. 25 i Europa i kvinderækken.
Det var en hård kamp og en følelsesmæssig rutsjebane, efter vi fik en drømmestart den første dag og lå på førstepladsen efter de 3 første events.

965683_10151474363210892_368388628_o
Dag 1 (Event 1, 2 og 3)

Super flot kæmpet af vores stærke piger, som bragte os helt til top.
Dröfn lavede ”Jackie” (event 1) som ”opvarmning” og kom i mål som den første kvinde. René gik på lige efter og skulle nu “bare” holde føringen. Det gjorde han efter bedste evne, og sluttede som nr. 2 i dette event.
Event 2 og 3 bød på tunge overhead-squats og burpee-muscle-ups. Det blev til nogle acceptable squats. Til gengæld viste pigerne sig overlegne i event 3 med muscle-ups. Ringene hang højt for både Julie og Sara, men det var ikke noget problem. Totalt lavede holdet 98 reps, hvoraf pigerne leverede de 38. Det gav en første plads i dette event – endda med en margin ned til nr. 2.

Hele 10 hold, af de 30 som deltog, havde piger der ikke kunne lave de obligatoriske 6 gentagelser, og måtte derfor udgå af konkurrencen.
Kun 20 hold gik derfor videre til dag 2.

981747_10151474363775892_1832596586_o

Dag 2 (Event 4 og 5)

Det var virkelig fedt at komme ind i salen og høre: ”..And first place.. Team
Spartan Mentality!” hvorefter alle vores supporters brød ud i jubel.
Det gav et sus i kroppen da vi gik ind, og vi vidste ikke hvor vi skulle kigge
hen, så blikket blev rettet mod gulvet i et forsøg på at holde fokus.

Event 4 var det sværeste og lå ikke super godt til os. Alle gjorde hvad de kunne,
men vi endte på en samlet 5. plads. Det var lidt af et slag i ansigtet.
Vi sad derefter lidt med en følelse af at vi havde svigtet alle, hvorfor der skulle
samles mod, inden man gik ud blandt folk. Det var der ingen grund til, da vi kom ud jublede folk stadig og gav et klap på skulderen, hvilket fik smilet stille og roligt frem igen.

Event 5 var en gyser!
Vi kom godt fra start, men kassen til box-jumps stod ustabilt hvilket
resulterede i et styrt, efterfulgt af et blodbad. Anders bed det i sig og forsatte, så Julie kunne komme i gang og færdiggøre hendes del af eventet.
Efterfølgende var vi et smut på skadestuen hvor Anders fik et par
sting og en skræmmehistorie fra de varme lande af doktoren. Hele holdet og Sveina sluttede dagen af med at spise på en lille hyggelig italiensk restaurant i et villakvarter, mens der blev samlet op på dagen der var gået.

976778_10151474369335892_353323749_o

Dag 3 (Event 6 og 7)

Event 6 bestod af mange svære og nye øvelser, men Martin og Sara kæmpede sig igennem. Martin fik lavet handstand-pushups som vi andre laver air-squats og Sara viste sig som en anden pitbull på de ellers tunge shoulder-to-overhead og lunges.

Event 7 var et stort sats. Vægten var tung, antallet af reps steg, var der nogen der ikke kunne klatre i reb og kunne man nå igennem eventet inden tiden var gået?
Vores sats gik efter planen. Julie viste hvad “ass-to-the-grass” og “bounce vægten op” betyder. Dröfn, som en af de eneste, reppede ALLE sine squat cleans!

966743_10151474374980892_882747767_o
Der blev kæmpet til sidste sekund og vi endte på en samlet 4 plads i Europa.
Det blev desværre ikke til en top 3 placering og dermed kvalifikation til VM i denne omgang. Vi kan dog rejse fra Ballerup med oprejst pand,e velvidende at det er indenfor rækkevidde, og vi trods var det bedste danske hold.

980697_10151474374215892_631536786_o
Sponsorer

Det var ikke lykkes uden den store hjælp og opbakning fra alle Spartans medlemmer, MISFIT-training (vores coach) og vores sponsorer! Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke alle jer.

Kaj Ove Madsen A/S (www.komaarhus.dk)
Domis Ejendomme A/S – Brygger Bakke (www.domis.dk)
MOE A/S (www.moe.dk)
Skanol A/S (www.skanol.dk)
Milo Form A/S, Zünd Skandinavien ApS (www.zund.dk)
Sport Direct (www.sport-direct.dk)
Reebok (www.reebok.dk),
Misfit Training (www.misfit-training.com)

Comments

comments

Powered by Facebook Comments


Comments are closed.

Åbent alle dage 6.00 - 22.00     I     Søren Frichsvej 34C     I     8230 Aabyhøj     I     info@spartanmentality.dk